Første dag i USA!

Posted on

Der kommer lidt meget skriv idag, da jeg både skriver om igår, og så om min første dag på Northeastern. Bær over med det.


Dagen igår...
Jeg skylder i øvrigt vist også at skrive lidt om igår.

Jeg havde aftalt med Mary, at hun gerne ville bruge et par timer på at vise mig rundt i byen, og hjælpe mig, hvis jeg havde nogle ærinder jeg skulle have løst. Jeg havde snakket lidt løst med hende, om at jeg gerne ville have noget vin, når der nu var en fin vinholder i lejligheden - så det første hun foreslog vi gjorde, var at køre forbi en "Liquor Store", hvor vi kunne få fat i noget vin. De fungerer lidt som supermarkeder, bare at man kun kan købe alkohol. Jeg købte 3 flasker vin, og så ville Mary gerne give mig en flaske også, så jeg har nu lidt vin liggende, som jeg skal have smagt på et tidspunkt!

Dernæst skulle Mary have fat i nogle ting i et byggemarked, og jeg sagde at jeg gerne ville med. Så kunne jeg jo få muligheden til at se sådan et også! Home Depot (som stedet hed), mindede mest af alt om et Bauhaus på steroider! Selve rummet vi kom ind i, var så stort at jeg næsten ikke kunne se til den anden ende. Og vi skulle bare bruge nogle skruer af en art... Heldigvis er Amerikanerne enormt flinke til at huske hvor ting er henne, så vi spurgte en af dem i butikken om hjælp, og han udbrød straks "its in aisle 26" (det er i gang nummer 26), utroligt at de kan huske sådan noget. Vi fik skruerne, og kom derfra.

Turen gik nu rundt i det meste af Boston. Mary er blandt andet "real estate developer", som betyder at hun køber lejligheder, sætter dem i stand, og sælger dem, med profit. Hun havde så sent som i sidste uge, købt en lejlighed, renoveret den lidt, og solgt den igen, og tjent 30.000 dollars (små 200.000 kroner), for cirka 14 dages arbejde. Det er ikke en helt dårlig timeløn. Men det at hun gør i lejligheder, gør at hun for det første kender gud og hver mand man møder, men også at hun ved alt muligt om hvilke distrikter og områder der er værd at se. Vi kørte blandt andet rundt i det Italiensk-inspirerede "North End", hvor der er fyldt med små italienske caféer og restauranter. Dog sagde hun, at der ikke rigtigt boede nogle italienske familier mere, fordi de kunne tjene en god skilling på at sælge deres huse, og flytte ud i forstaderne, hvilket størstedelen havde gjort.

Udover at se det italienske kvarter, kom vi også forbi det Finansielle Kvartér, hvor højhusene ligger side om side. En sjov anekdote, var at Mary engang var blevet tilbudt at købe en skyskraber (Custom House Tower) for 122 millioner dollars, hvis jeg husker rigtigt. Men hun valgte ikke at slå til, da hun ikke rigtigt kunne se idéen i at eje en skyskraber, selvom det kunne være sjovt, som hun sagde. Hun kalder den selv "The Mary Lewis Building", der skal vel ikke være nogen smalle steder?

Efter at have kørt rundt i Downtown, kørte vi ud mod en af forstaderne, jeg tror den hed Charlestown, men er ikke sikker. Charlestown er ikke det bedste nabolag i Boston, men de har nogle butikker, hvor dagligvarene ikke koster særlig meget, og så kunne jeg jo passende få fyldt køleskabet med alt det jeg havde brug for! Butikken hed "Save-a-Lot" (Spar En Masse), og havde alt, til fornuftige priser. Én ting jeg godt kan lide ved USA, er at alt frugt og grønt bliver solgt per vægt, så man kan nøjes med at købe det man skal bruge, frem for eksempelvis at skulle købe 10 tomater for at få rabat.

Jeg handlede ind, og endte med at købe for 39 dollars (270 kroner), og fik egentlig en del, også mere end hvad jeg ville have fået for samme pris i Danmark, har jeg bildt mig selv ind! Blandt andet gav jeg 5 kroner for 10 æg - det syntes jeg var billigt!

Da vi havde handlet, var klokken ved at være aftensmads tid, og Mary havde budt mig på mad. Hun kørte ud mod et sted hun engang havde boet, der ligger på den nordlige side af Boston Bay, med en fantastisk udsigt over højhusene på den anden side af vandet. Stedet hed "Pier 6", og er helt sikkert et sted jeg skal have Camilla med, når hun engang kommer herover! Vi fik en burger og en øl (en lokal IPA for de interesserede), og nød egentlig udsigten imens vi snakkede om løst og fast - og om forskelle på amerikansk og dansk kultur. Blandet andet tror jeg vi fik slået fast, at vi (selvom vi betaler meget i skat), nok egentlig har det meget godt i Danmark.

Da vi var på vej hjem ad, kom jeg til at spørge hvor man gik i byen når man var i Boston? Mary tog den næste frakørsel, og kørte ned forbi Fenway Park (deres baseball stadion), hvor hun viste mig en gade hvor der var en masse berømte klubber og pubs. Herefter gik turen hjemover. Dagen var sådan set også ved at være gået.


Den første dag.. 
Så har jeg endelig haft den første rigtige dag i USA. Jeg havde aftalt med Mario (professoren der er min vejleder mens jeg er i USA), at mødes klokken 9, på hans kontor! Jeg tænkte ikke videre over det, andet end at, det kan jeg sagtens finde! Jeg havde armeret mig med min telefon, og havde fundet adressen jeg skulle finde, og det gik egentlig fint, indtil jeg næsten var fremme.

Jeg kom til at dreje ned af vejen før, og kom således ind på Campus området. Det var en smule større end jeg lige havde regnet med, så jeg endte faktisk med at gå rundt over det hele, og tænkte at jeg stadig sagtens kunne finde det, inden jeg måtte krybe til korset, og spørge nogle Campus Betjente om vej. Campus Betjentene, har i øvrigt fuldstændig samme beføjelser som det almindelige politi, de er bare begrænset i deres virkeområde, til universitets området. Derudover, så går de med våben...

Nå, jeg fandt endelig frem, og fandt så også ud af, at havde jeg ladet være med at dreje for tidligt, var jeg kommet lige ind af fordøren! Jeg fandt Mario, og vi fik lige en kort snak, inden han begyndte at vise mig rundt. Det er ret smart egentlig, under hele universitetet, er der gange, så man kan komme fra A til B, uden at skulle udenfor! Vi fik en kop kaffe, og talte om løst og fast - blandt andet at det var træls, at studerende i Texas nu måtte have våben med til forelæsning, tænk hvis man skulle dumpe en studerende, der så trak en pistol på én.. Lidt skræmmende! Derudover, så er Mario (blevet) amerikansk statsborger, og han udtrykte da klart, at hvis Donald Trump blev valgt som præsident, så ville han overveje kraftigt at flytte tilbage til Uruguay.

Han viste mig mit nye skrivebord (billedet kommer senere), samt de 2-3 andre studerende der var tilknyttet hans afdeling! De virkede ret søde, den ene var en kineser (jeg kan ikke huske navnet), og den anden var vistnok fra Sydamerika, men jeg er ikke sikker.

Mario skulle til et møde, og var nød til at smutte, men det passede sådan set mig meget godt - så kunne jeg lige liste lidt mere rundt på campus området, inden jeg skulle til min "J-1 Visa Orientation Session". Jeg sad først i kantinen, og fik ringet hjem, imens jeg læste nogle papers jeg havde fået tilsendt, og pludselig slog det mig, hvor meget Amerikanerne gør i Halloween. 1/3 af alle menneskerne i kantinen var klædt ud, i mere eller mindre grad. Der var alt fra Ghostbusters til folk der var klædt ud som køer. Ret underligt. Specielt var det underligt, da vi skulle forbi et kontor for at finde ud af noget papirarbejde, og receptionisten sad med en maske på. Jeg var vitterligt nød til at kigge væk samt knuge min hånd hårdt, for ikke at bryde sammen af grin. Det hele virkede bare så useriøst.. Men det gik!

Jeg gik lige rundt, og måtte så endelig bevæge mig op imod deres OGS (Office of Global Services), hvor vi skulle have den her forelæsning, om hvad vi måtte og ikke måtte på vores visum. Til mødet, var vi 7 mennesker. Én fra Schweiz, én fra Frankring, og 4 kinesere. Dem er der godt nok mange af! Til fælles havde vi, at vi alle tilhørte en eller anden form for ingeniørvidenskab, og størstedelen var biologer. Selve arrangementet var sådan set meget hyggeligt, men til min smag, var det også en smule overflødigt. Den vigtigste besked, var at det var smart at få lavet et Massechusetts ID, så jeg ikke skulle slæbe rundt på mit pas hele tiden, så det skal jeg klart have lavet! Og så at jeg skal have udfyldt en formular om at jeg ikke skal betale amerikansk skat. Meget dejligt at vide, men det kunne de ærlig talt godt have skrevet i et brev. Men sådan er det.

Det vigtigste, var egentlig at jeg fik et stempel i mit VISA, der gør at jeg kan komme ind i USA igen, når jeg nu rejser hjem til jul. Jeg slider stadigvæk lidt med tidsforskellen, og vågner konsekvent klokken 4 om morgenen. Men det skal jeg nu nok få lavet om på stille og roligt!


Billeder...

Undskyld at billederne er kæmpe store. De kommer råt fra kameraet. Jeg skal nok få dem lavet mindre til næste gang! I mellemtiden, hyg jer!

img_0337
Udsigten fra Restauranten! Jeg havde ikke fået min fod til kameraet med, så der er ikke nogle lækre billeder fra om aftenen. Men bare roligt! De skal nok komme.
img_0334
Min aftensmad fra i lørdags. "Italian Sausage" hot dogs. Italian Sausage er amerikansk for medisterpølse med krydderier.
img_0365
Flaget der vejer over administrations bygningen på Northeastern University.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mys, kys og kram.
/Rasmus