Jeg skylder vist en opdatering for min 3. uge i USA.

Posted on

Så må jeg hellere komme med lidt tekst! Det skylder jeg vist den hungrende skare af fans!

Mandag og Tirsdag var ikke så begivenhedsrige, så dem er der egentlig ikke så meget at skrive om. Dog skal det siges, at det i sidste weekend gik op for mig, hvor langt væk jeg egentlig er for det hele. Det var min mors fødselsdag (eller, den blev fejret der), og jeg var ikke med til festen. Det er lidt synd at jeg går glip af det, men hvad - jeg må få det bedste ud af det jeg kan!

Onsdag derimod, var det aftalt at vi på kontoret skulle ud og spise, fordi Yong-Feng havde fået et job, og skulle forlade os. Som navnet antyder, er hun fra Kina, og vi havde fået en anden kineser til at stå for bookningen, så sjovt nok skulle vi på en kinesisk restaurant. Først havde de glemt at invitere mig - men det fik de rådet bod på. Vi skulle på "Shanghai Gate" - en lille restaurant der ligger i et område af Boston der hedder Brookline. Det er en slags forstad der er blevet spist af Boston. Lidt ligesom at Gug er blevet spist af Aalborg. Jeg forlod kontoret ved en 17-tiden, fordi jeg gerne ville hjem med mine ting, aftalen var at vi skulle være der klokken 19, så det kunne jeg sagtens nå.

Dog kom jeg hjem, og havde lige brug for at sidde og tømme hovedet i 5 minutter, det blev så til en lille lur på 15 minutter, og jeg havde sådan set lidt travlt. Jeg skulle jo også lige finde ud af hvordan jeg kom derud og sådan. Dog viste det sig, at det lå lige overfor et stop med deres undergrundsbane (der i forstæderne dog kører over jorden), så det var ikke særlig svært. Stoppet hed Harvard Street. Jeg tog en skjorte på, og begav mig op imod toget. På vejen stødte jeg på Taleb og Bengisu (2 andre phd studerene fra afdelingen), så jeg havde dem at følges med. Dog kunne vi hurtigt se, at vi ikke ville komme til tiden, da der gik 10 minutter før toget gik, og så ville det tage yderligere 25 minutter at komme derud. Men frem kom vi. 20 minutter for sent.

Dog var de ikke alle sammen kommet endnu, så det var egentlig fint nok. Da alle var kommet, skulle vi bestille. Og da det var en kinesisk restaurant, foregik det selvfølgelig på kinesisk. Jeg havde dog sagt at jeg spiste alt de bestilte (eller, jeg ville hvertfald smage på det), specielt deres dumplings. Så Mengren (ham der havde booket), fik bestilt en masse mad, og de blev seriøst ved med at komme med mad ind, selvom der ikke var plads på bordet mere. Det var virkelig sjovt at se. Jeg har lagt et billede op, der viser hvor meget mad der var tilbage, da vi var færdige med at spise. Og i øvrigt er det også et billede af alle i afdelingen. Mario (min "vejleder" herovre, er nummer 3, i venstre side. Jeg sidder i samme side, helt nede for enden.

Jeg fik både smagt på and, dumplings, suppe dumplings (dumplings med suppe inden i), oksekød, kylling i sovs, noget underligt majsbrød der smagte af cornflakes, suppe, nogle underlige grøntsager der lignede agurker i en sovs der lignede slim, lions head (kinesiske frikadeller), kylling med sesam, oksekød med sesam, fed gris, tynd gris, tofu samt salat og ris. Maden var super god! Men de drikker åbenbart te til deres aftensmad, det syntes jeg var lidt specielt. Men sådan var det nok. Jeg fik snakket en del med én, som ikke rigtigt er i afdelingen mere, men blev færdig kort før jeg forlod den. Han var fra Tyrkiet, og egentlig enormt hyggelig at snakke med.

Da vi skulle hjem, spurgte personalet om vi ville have mad med hjem, og det sagde de alle sammen ja til - og så syntes jeg ikke det var så underligt hvis jeg også sagde ja. Så jeg endte med at få en bøtte ris, oksekød med sesam i sur/sød sovs, og en dumpling med hjem! Så var aftensmaden til dagen efter reddet. YES!

Torsdag var ikke særlig begivenhedsrig. Der skete ikke så meget der er værd at skrive hjem om! Eller jo - jeg fik faktisk skrevet hjem. Jeg har sendt nogle postkort over dammen, og håber at de kommer frem! Det tror jeg hvertfald Nicklas og Natascha bliver glade for! :)

Om fredagen havde vi aftalt at vi ville ud og have en øl! Det havde jeg set frem til - bare for at møde folk udenfor arbejde, og se dem bedre an. Da klokken blev 19, forlod vi kontoret, og gik imod en bar der hedder Connor Larkin, det er en sportsbar, hvor man kan få øl og mad, så det passede sådan set fint nok med at jeg var sulten. Jeg fik nogle sliders, som er miniburgere, med pommes frites til. Det smagte okay, men jeg forstår ikke hvorfor de lægger tilbehøret til burgeren udenfor, så man selv skal samle den. Men det er nok noget amerikansk. Til maden, fik vi bestilt nogle kander med øl. I øvrigt, jeg glemte vist at skrive hvem der var med. Vi var Bengisu, hendes søster (som var på besøg), jeg tror hun hed Özun, Wen, Angels, Sadjan og en der hed Maya (Angels ven fra MIT). Det var super hyggeligt. Og de 2 kander øl, blev hurtigt til flere.

Da vi kom, skulle vi vise ID, jeg syntes det var underligt, men de må åbenbart tro jeg er for ung. I løbet af aftenen, lagde jeg mærke til at de tjekkede ALLE der kom ind, selvom man tydeligt kunne se at vedkomne var længe over 21. Det er åbenbart loven at de skal spørge ALLE. Det syntes jeg er fjollet, der kunne man godt spare noget tid. Vi hyggede os dog, og det var det vigtigste. Jeg gik derfra, og følte mig mere "som en del" af dem, det var sådan set det vigtigste! Man kan ikke stole på folk der ikke kan tage med på en bar, om de så bare vil drikke cola er fint med mig - men jeg syntes de skal tage med. Det sociale er trods alt vigtigere end folk gør det til.

Da vi skulle hjem, ville nogle af de andre dog gerne videre til et sted der hedder "Our Place" (vores sted). Klokken var cirka 1, der var hvertfald en halv times kø for at komme ind, og de lukkede klokken 2. Jeg sagde at det ikke kunne svare sig at vente, og at jeg hellere bare ville hjem så. Det var de andre sådan set enige i - så vi gik hver til sit. Det herlige ved at komme hjem så sent - var at jeg lige kunne ringe til Camilla, da hun var stået op, og var ved at gøre sig klar til at skulle på arbejde. De var dejligt lige at se hende, og så lægge mig til at sove!

Da jeg stod op, hang jeg lidt i bremsen, men tænkte at jeg hellere måtte komme igang med dagen, og komme ud og lave noget. Så jeg hankede op i mig selv, hoppede i bad, og tog mit kamera på skulderen, og smuttede afsted. Jeg ville egentlig havde været forbi en fotoforretning, men kunne ikke finde den, så jeg besluttede mig for at vende snuden vestpå, og komme ned i parken i midten af byen. Der er cirka 3 kilometer derned, og vejret var strålende. Langs vejen (Commonwealth Avenue), er der de fineste huse på begge sider, og en sti i midten. Da jeg kom ned i parken, var der fyldt med turister (og mig), der gik og tog billeder af ting. Jeg bemærkede at man åbenbart ikke må gå på græsset. Det forstår jeg ærlig talt ikke, hvad skal det ellers være der for. Da jeg skulle hjem, havde jeg egentlig ikke helt bestemt mig for hvilken vej jeg ville, så jeg kunne ligeså godt bare far lidt vild, og så se om jeg kunne finde hjem. Jeg fik en lidt underlig vej, og endte i noget der mindede mest om en baggyde, men endte ved det højhus jeg tidligere har lagt et billede op af, og så var det faktisk ret nemt at finde hjem. Højhuset hedder "Hancock Tower", og er angiveligt et af de første højhuse i USA (der har glas på ydersiden). Det fede er, at alt spejler sig i højhuset, så man kan virkelig få nogle billeder med fede effekter på.

Da jeg kom hjem, fik jeg en lur, og så slappede jeg af resten af dagen, med at se fodbold.

Søndagen (i dag) er primært gået med at handle ind, og så få lavet noget arbejde jeg skal lave for Sønderborg Kommune, i form af at hjælpe nogle hold der er blevet udvalgt til iPrisen (iværksætter prisen). Der er nogle sjove idéer, og der er stor forskel på dem. Det er ret morsomt egentlig.

I øvrigt, da jeg handlede ind - bemærkede jeg, at 2 liter mælk koster 3 dollar. 12 dåsecolaer koster 6 dollar. Jeg syntes det er smartere at have en dåsecola, end at købe en 2-liters cola. De er lidt nemmere at håndtere.

Nå - jeg må hellere komme videre! Men hyg jer! Jeg håberat kunne skrive noget oftere, så der ikke kommet så meget.
/Rasmus