En myte eller 2, om USA..

Posted on

I dag havde jeg min første rigtige dag, så der er egentlig ikke så meget at skrive om - men jeg tænkte jeg lige ville skrive et par linjer omkring de observationer jeg har gjort mig. Jeg tænkte lidt at be- og afkræfte nogle myter og ting man har hørt om USA.

  • Er cola billigere end vand? Ja - du skal ikke lede længe før at du finder et supermarked der har 2 liter Coca Cola på tilbud til 0.99 dollar (cirka 7 kroner), det er som jeg lige regner det ud, samme pris som i Tyskland. Til gengæld koster 2 liter flaske vand, altid 1.49 dollars.
  • Kører alle i trucks? Der er ingen tvivl om at Amerikanere kører, selvom de bare skal 500 meter. Dog er jeg overrasket over hvor mange "almindelige" biler der kører rundt herovre. Dog er mængden af ENORME pick-up trucks, stadigvæk dominerende. Jeg har endnu til gode at se den første VW Up!.
  • Benzin er næsten gratis? Her må jeg igen bekræfte det! En gallon (3.8 liter), koster 2.6 dollars (17.5 kroner). Hvilket giver en literpris på 4.6 kroner. Det er noget billigere end hvad man giver i Danmark. Men dog må jeg inddrømme at det stadigvæk virker dumt at køre rundt i en pick-up på størrelse med en bus, specielt når man skal køre rundt i en by.

Mens vi snakker om bilerne, så kører amerikanerne "spændende". Jeg kan ikke helt afgøre om der er regler, og i så fald, om de bliver fulgt. I Boston er der mange vejkryds, hvor der ikke er lysregulering, men hvem der har fortrinsret tror jeg ikke de er enige om. Folk kører lidt frem, og så er der pludselig én der bestemmer sig for at køre, og så får vedkomne lov til det. Det er vel en slags jungle-lov, hvor den største og hurtigste kommer først over krydset. Intet under at mange af bilerne er halvt ødelagte. I øvrigt skal de ikke synes ligesom i Danmark.

 

Noget andet, der fylder meget i nyhederne i Danmark, fylder overraskende lidt i nyhederne herover, du gættede rigtigt, valget. Selvfølgelig har de nogle debatprogrammer, men der er faktisk flest reklamer for deres "stats-valg", jeg tror det tilsvarer vores regionsvalg. Dog handler ingen af reklamerne om hvad den enkelte politiker står for, men om hvad de andre har gjort af dårlige ting.. Det virker lidt underligt, og handler egentlig ikke om politik. Men sådan er det.

Her til aften har jeg snakket med Camilla, det var nu dejligt at se hende! Jeg må ærligt inddrømme at jeg savner hende - men lige nu, er der 1000 ting omkring mig, så det har ikke helt bundfaldet sig endnu, men det kommer stille og roligt tilbage. Nu kan jeg så småt begynde at se frem til jul, og så at hun skal med på besøg herovre!


Billede:

Da det meste af skrivet har handlet om biler, har jeg taget et billede af en ringvejstilkørsel her til aften.

img_0378
Tilkørsel til en ringvej der går igennem Boston. Jeg er lidt træt af at billedet ikke er taget i midten, men i højre side (udenfor billedet), står der et åndssvagt skilt, som lyste helt vildt op. Men nyd det, råt og uredigeret.