Jeg skylder vist en opdatering for min 3. uge i USA.

Så må jeg hellere komme med lidt tekst! Det skylder jeg vist den hungrende skare af fans!

Mandag og Tirsdag var ikke så begivenhedsrige, så dem er der egentlig ikke så meget at skrive om. Dog skal det siges, at det i sidste weekend gik op for mig, hvor langt væk jeg egentlig er for det hele. Det var min mors fødselsdag (eller, den blev fejret der), og jeg var ikke med til festen. Det er lidt synd at jeg går glip af det, men hvad - jeg må få det bedste ud af det jeg kan!

Onsdag derimod, var det aftalt at vi på kontoret skulle ud og spise, fordi Yong-Feng havde fået et job, og skulle forlade os. Som navnet antyder, er hun fra Kina, og vi havde fået en anden kineser til at stå for bookningen, så sjovt nok skulle vi på en kinesisk restaurant. Først havde de glemt at invitere mig - men det fik de rådet bod på. Vi skulle på "Shanghai Gate" - en lille restaurant der ligger i et område af Boston der hedder Brookline. Det er en slags forstad der er blevet spist af Boston. Lidt ligesom at Gug er blevet spist af Aalborg. Jeg forlod kontoret ved en 17-tiden, fordi jeg gerne ville hjem med mine ting, aftalen var at vi skulle være der klokken 19, så det kunne jeg sagtens nå.

Dog kom jeg hjem, og havde lige brug for at sidde og tømme hovedet i 5 minutter, det blev så til en lille lur på 15 minutter, og jeg havde sådan set lidt travlt. Jeg skulle jo også lige finde ud af hvordan jeg kom derud og sådan. Dog viste det sig, at det lå lige overfor et stop med deres undergrundsbane (der i forstæderne dog kører over jorden), så det var ikke særlig svært. Stoppet hed Harvard Street. Jeg tog en skjorte på, og begav mig op imod toget. På vejen stødte jeg på Taleb og Bengisu (2 andre phd studerene fra afdelingen), så jeg havde dem at følges med. Dog kunne vi hurtigt se, at vi ikke ville komme til tiden, da der gik 10 minutter før toget gik, og så ville det tage yderligere 25 minutter at komme derud. Men frem kom vi. 20 minutter for sent.

Dog var de ikke alle sammen kommet endnu, så det var egentlig fint nok. Da alle var kommet, skulle vi bestille. Og da det var en kinesisk restaurant, foregik det selvfølgelig på kinesisk. Jeg havde dog sagt at jeg spiste alt de bestilte (eller, jeg ville hvertfald smage på det), specielt deres dumplings. Så Mengren (ham der havde booket), fik bestilt en masse mad, og de blev seriøst ved med at komme med mad ind, selvom der ikke var plads på bordet mere. Det var virkelig sjovt at se. Jeg har lagt et billede op, der viser hvor meget mad der var tilbage, da vi var færdige med at spise. Og i øvrigt er det også et billede af alle i afdelingen. Mario (min "vejleder" herovre, er nummer 3, i venstre side. Jeg sidder i samme side, helt nede for enden.

Jeg fik både smagt på and, dumplings, suppe dumplings (dumplings med suppe inden i), oksekød, kylling i sovs, noget underligt majsbrød der smagte af cornflakes, suppe, nogle underlige grøntsager der lignede agurker i en sovs der lignede slim, lions head (kinesiske frikadeller), kylling med sesam, oksekød med sesam, fed gris, tynd gris, tofu samt salat og ris. Maden var super god! Men de drikker åbenbart te til deres aftensmad, det syntes jeg var lidt specielt. Men sådan var det nok. Jeg fik snakket en del med én, som ikke rigtigt er i afdelingen mere, men blev færdig kort før jeg forlod den. Han var fra Tyrkiet, og egentlig enormt hyggelig at snakke med.

Da vi skulle hjem, spurgte personalet om vi ville have mad med hjem, og det sagde de alle sammen ja til - og så syntes jeg ikke det var så underligt hvis jeg også sagde ja. Så jeg endte med at få en bøtte ris, oksekød med sesam i sur/sød sovs, og en dumpling med hjem! Så var aftensmaden til dagen efter reddet. YES!

Torsdag var ikke særlig begivenhedsrig. Der skete ikke så meget der er værd at skrive hjem om! Eller jo - jeg fik faktisk skrevet hjem. Jeg har sendt nogle postkort over dammen, og håber at de kommer frem! Det tror jeg hvertfald Nicklas og Natascha bliver glade for! 🙂

Om fredagen havde vi aftalt at vi ville ud og have en øl! Det havde jeg set frem til - bare for at møde folk udenfor arbejde, og se dem bedre an. Da klokken blev 19, forlod vi kontoret, og gik imod en bar der hedder Connor Larkin, det er en sportsbar, hvor man kan få øl og mad, så det passede sådan set fint nok med at jeg var sulten. Jeg fik nogle sliders, som er miniburgere, med pommes frites til. Det smagte okay, men jeg forstår ikke hvorfor de lægger tilbehøret til burgeren udenfor, så man selv skal samle den. Men det er nok noget amerikansk. Til maden, fik vi bestilt nogle kander med øl. I øvrigt, jeg glemte vist at skrive hvem der var med. Vi var Bengisu, hendes søster (som var på besøg), jeg tror hun hed Özun, Wen, Angels, Sadjan og en der hed Maya (Angels ven fra MIT). Det var super hyggeligt. Og de 2 kander øl, blev hurtigt til flere.

Da vi kom, skulle vi vise ID, jeg syntes det var underligt, men de må åbenbart tro jeg er for ung. I løbet af aftenen, lagde jeg mærke til at de tjekkede ALLE der kom ind, selvom man tydeligt kunne se at vedkomne var længe over 21. Det er åbenbart loven at de skal spørge ALLE. Det syntes jeg er fjollet, der kunne man godt spare noget tid. Vi hyggede os dog, og det var det vigtigste. Jeg gik derfra, og følte mig mere "som en del" af dem, det var sådan set det vigtigste! Man kan ikke stole på folk der ikke kan tage med på en bar, om de så bare vil drikke cola er fint med mig - men jeg syntes de skal tage med. Det sociale er trods alt vigtigere end folk gør det til.

Da vi skulle hjem, ville nogle af de andre dog gerne videre til et sted der hedder "Our Place" (vores sted). Klokken var cirka 1, der var hvertfald en halv times kø for at komme ind, og de lukkede klokken 2. Jeg sagde at det ikke kunne svare sig at vente, og at jeg hellere bare ville hjem så. Det var de andre sådan set enige i - så vi gik hver til sit. Det herlige ved at komme hjem så sent - var at jeg lige kunne ringe til Camilla, da hun var stået op, og var ved at gøre sig klar til at skulle på arbejde. De var dejligt lige at se hende, og så lægge mig til at sove!

Da jeg stod op, hang jeg lidt i bremsen, men tænkte at jeg hellere måtte komme igang med dagen, og komme ud og lave noget. Så jeg hankede op i mig selv, hoppede i bad, og tog mit kamera på skulderen, og smuttede afsted. Jeg ville egentlig havde været forbi en fotoforretning, men kunne ikke finde den, så jeg besluttede mig for at vende snuden vestpå, og komme ned i parken i midten af byen. Der er cirka 3 kilometer derned, og vejret var strålende. Langs vejen (Commonwealth Avenue), er der de fineste huse på begge sider, og en sti i midten. Da jeg kom ned i parken, var der fyldt med turister (og mig), der gik og tog billeder af ting. Jeg bemærkede at man åbenbart ikke må gå på græsset. Det forstår jeg ærlig talt ikke, hvad skal det ellers være der for. Da jeg skulle hjem, havde jeg egentlig ikke helt bestemt mig for hvilken vej jeg ville, så jeg kunne ligeså godt bare far lidt vild, og så se om jeg kunne finde hjem. Jeg fik en lidt underlig vej, og endte i noget der mindede mest om en baggyde, men endte ved det højhus jeg tidligere har lagt et billede op af, og så var det faktisk ret nemt at finde hjem. Højhuset hedder "Hancock Tower", og er angiveligt et af de første højhuse i USA (der har glas på ydersiden). Det fede er, at alt spejler sig i højhuset, så man kan virkelig få nogle billeder med fede effekter på.

Da jeg kom hjem, fik jeg en lur, og så slappede jeg af resten af dagen, med at se fodbold.

Søndagen (i dag) er primært gået med at handle ind, og så få lavet noget arbejde jeg skal lave for Sønderborg Kommune, i form af at hjælpe nogle hold der er blevet udvalgt til iPrisen (iværksætter prisen). Der er nogle sjove idéer, og der er stor forskel på dem. Det er ret morsomt egentlig.

I øvrigt, da jeg handlede ind - bemærkede jeg, at 2 liter mælk koster 3 dollar. 12 dåsecolaer koster 6 dollar. Jeg syntes det er smartere at have en dåsecola, end at købe en 2-liters cola. De er lidt nemmere at håndtere.

Nå - jeg må hellere komme videre! Men hyg jer! Jeg håberat kunne skrive noget oftere, så der ikke kommet så meget.
/Rasmus

Kan vi ikke prøve at være seriøse? Jeg er nød til at lige at ventliere..

Knowledge, is the life of the mind.

Jeg er nød til at få noget luft.

Når jeg læser ned igennem mit facebook feed, handler størstedelen af det om hvorvidt udfaldet af det amerikanske præsidentvalg var godt eller skidt. Jeg vil ikke bekende kulør, for dybt nede, ved jeg godt at jeg hverken kan gøre fra eller til. Jeg er ikke amerikaner og jeg har ikke stemmeret i Amerika. Men alligevel, virker det som om at retfærdighedshæren på Facebook alligevel skal ytre deres meninger omkring præsidentvalget. Stop det.

Det folk glemmer, er at amerikanerne, ganske som vi i Danmark, har demokrati. De har altså valgt deres præsident på demokratisk vis. De har brugt deres ret til at stemme, og har i fællesskab truffet beslutning om valget. Det har så fået facebook til at koge over. De fleste af dem det koger over for (i mit nyheds-feed), er ligesom jeg, ikke amerikanere og har heller ikke stemmeret i Amerika. Hvorfor skal de så blande sig overhovedet? Det er fuldstændig ligesom da englænderne meldte sig ud af EU. Facebook kogte over med opdateringer omkring hvor dumt det valg var for englænderne, men præcis som i tirsdags, var de fleste hverken englændere, eller havde mig bekendt stemmeret i England. Stop det!

Til sidste valg i Danmark (Europol valget) var der præcis de samme problemstillinger. Politikere og journalister, ind over en kant, begyndte at beklage sig over danskernes beslutning. Og straks efter, begyndte journalisterne at "undersøge hvorfor vi havde stemt som vi havde gjort". Det hele blev lidt som om at danskerne var dumme, fordi vi ikke mente det samme som (nogen af) de 179 mennesker der sidder på Christiansborg. Stop det.

Så sent som i dag, så jeg en politiker dele et opslag på facebook, hvor han klandrede en person der havde lavet et opslag. Opslaget blev klandret fordi forfatteren ikke var super god til at bruge grammatik. Manden havde en pointe han ville ud med, og så skulle han hænges ud fordi han ikke var særlig god til at stave. Budskabet i hans besked var ikke til at misforstå, så om han havde brugt et stort eller et lille bogstav, var sådan set fuldstændigt ligegyldigt. Stop det.

Kan vi ikke begynde at tænke os om før vi trykker på "slå op" knappen. Det er forståeligt at man ikke er enig i alle ting der bliver stemt om - men acceptér det og kom videre! Det er som om at vi er blevet en nation af pædagoger hvor ALLE skal høres. Det er der altså ikke plads til. Folk tror at fordi de har skrevet noget på facebook, så gør det sig gyldigt i virkeligheden også! Nej! Hvis du er utilfreds med noget - så gør noget ved det, eller hold din mund. At lave et opslag på facebook, ændrer ikke noget, andet end at behovet for at få lidt erkendelse får et boost. Stop det!

Jeg vil foreslå at købe "Hvem har flyttet min Ost" - den tager en time at læse. Og mon ikke de fleste vil kunne nikke genkendene til de fleste ting der står i den (glad smiley smilefjæs).

Nå, nok med de sure opstød! Videre til det jeg sidder og bakser med!


Jeg har efterhånden fået det jeg sidder med til at virke ret godt. Nu kan jeg hvertfald, ud fra en masse data, bestemme hvor godt systemet fungerer, ud fra nyt data (det vil sige når jeg får en måling). Problemet er følgende:

img_20161111_105712

Jeg har en masse data (x1,x2,.....,xn), som jeg gerne vil udregne et polynomie (den inverse af Q), der bestemmer sandsynligheden for at mit system er i stykker (eller sandsynligheden for at det virker som det skal). Som jeg gør nu, udregner jeg en moment matrice (M), inverterer den vha. en Cholesky dekomposition, og kan herigennem udregne et polynomie Q som giver en værdi, afhængigt af om en ny måling hører til de andre målinger. Så langt så godt. Og det her virker, skal jeg lige hilse og sige. Men: som skrevet, vil jeg gerne vide hvad sandsynligheden er for at det virker. 

Det jeg vil, er egentlig at udregne noget der hedder en Christoffel funktion (hvis jeg har forstået det paper jeg sidder med rigtigt). Men kan man ikke gøre det på en smartere måde? Når nu vi i forevejen kender den kvadratiske form Q, kan den så ikke inverteres (Q er i dette tilfælde et polynomie af (x1,x2,.....,xn))? Det skal nok lade sig løse. En første tanke var at udvide vektoren v(x) til diag(v(x)), og så inverterer den, for at opnå den inverse af Q. Man kan så gange Q med en passende række og kolonne vektor bestående af ét, for at opnå sit polynomie. Men det virker ikke helt som det skal. Det må jeg se på. Fortsæt det!


Og så har jeg i øvrigt fået installeret så jeg kan lave en smart slider mellem billederne! Men jeg ved ikke lige hvor godt den virker endnu, så bær over med mig, mens jeg får det testet, og finder ud af det!

Valg, og sådan nogen sager...

Det er efterhånden en uges tid siden jeg sidst har skrevet. Ikke fordi jeg har glemt det, men fordi jeg har haft meget andet at se til, jeg må være bedre til at prioritere.


I lørdags var jeg ude at se byen med en kollega fra universitetet. Han hedder Taleb, er oprindeligt fra Syrien, men har boet en del år i Frankrig. Han er begyndt på sin anden PhD grad på Northeastern, efter at have fuldført en i Frankrig. Vi startede med at gå op i Prudential Tower, som er et højhus i Boston.

Inde i tårnet, var der dog gang i et arrangement som Under Armour havde startet. #FlightsForFight tror jeg det hed. Det handlede om at man skulle løbe op af de 50 etager trapper der var i bygningen, og derigennem samle penge ind til veteraner, sådan forstod jeg det hvertfald på damen. Derudover var det også et reklamefremstød for Under Armour. Fra udsigtsts etagen, kunne man se hele byen, og vejret var perfekt! Det skal dog siges, at når flyene letter sydover, så flyver de næsten lige imod tårnet. Det var lidt sjovt.

Mens vi gik rundt, kom der et krydstogt skib fyldt med pensionister, og deres guide så ud til at kede sig lidt, da hun havde sluppet pensionisterne løs. Så jeg spurgte hende om løst og fast. Hun snakkede om at der boede cirka 750.000 mennesker i Boston by, hvoraf de 250.000 var studerende. Regn det lige sammen: 250.000 studernede, der hver giver 50.000 dollars årligt. Det giver 87.5 milliarder danske kroner i omsætning til universiteterne.. Det er vel også en slags penge! Derudover snakkede hun omkring at de rensede deres vand, og pumpede det 8 kilometer ud i havet, for når det så kom tilbage, var det rent. Det ved jeg ikke helt hvad jeg skulle syntes om, men hun havde da nok ret. Jeg syntes stadigvæk det danske vand smager bedst!

Da vi kom ned, tog vi over til MIT, og så deres bygninger. De er pæne, og man kan herfra, få en fantastisk udsigt over Boston by (MIT ligger i Cambridge, som er på den anden side af floden). Der er lagt et billede til i bunden heraf.


Om søndagen ville jeg egentlig bare slappe af, gøre rent og vaske tøj. Men jeg var efterhånden blevet lidt træt af mine sko, de er ikke særlig gode til min dårlige fod. Så jeg besluttede mig for om aftenen, at gå ned i NIKE butikken for at købe nogle sko. Det tager cirka 10 minutter at komme fra min lejlighed og ned i gaden hvor alle butikkerne er, til fods. Ikke dårligt!

Jeg købte nogle "Nike AirMax Zoom Vomero" (tror jeg), de er ganske pæne, og vigtigst af alt, så er de behaglige at gå i! Ellers skete der faktisk ikke det store.

Jeg vil dog nævne, at deres vaskemaskiner er mærkelige. Istedet for at vælge et program og en temperatur, har man 3 valgmuligheder til vandet: "Varmt, Lunkent eller Koldt". Og så kan man vælge 2 slynghastigheder: "Almindeligt eller Skåne". Men det er nok sådan de er vant til det. Jeg kan dog bedre lide min vaskemaskine derhjemme.


I løbet af ugen har jeg hidtil ikke set så meget. Tirsdag arbejdede jeg hjemmefra, for at kunne få læst et paper ordentligt, samtidigt med at jeg ikke blev forstyrret på mit kontor. Det er lidt træls at jeg sidder lige ved døren, og konstant hører folk når de går ind og ud. Men sådan er det nok. Jeg tog dog en længere frokostpause, og besluttede at jeg ville gå en tur til CambridgeSide Plaza, som er et stort indkøbscenter. Der er cirka 5 kilometer hertil. Jeg tog kameraet med, da vejret var fantastisk.

Planen var at jeg ville have haft et ND-10 filter til mit kamera, så man kan tage billeder med lang lukketid i dagslys også, men det kunne jeg ikke få, da de ikke solgte det i den størrelse jeg gerne ville have det i. Istedet købte jeg et polariserende filter, så jeg nu bedre kan styre farverne på billederne. Det begynder at tage form - men det næste skridt, er dog stadigvæk at købe en 85mm F1.2 L linse fra Canon, den koster hvertfald 10.000 kroner, men mon ikke jeg får sparet op til den en dag. Så skal i nemlig se billeder! Udover filtret, så gik jeg også købt en fjernbetjening, så jeg kan tage billeder uden at røre ved kameraet, det er meget praktisk når jeg skal tage de her aften billeder med lang lukketid, så slipper man for at det bliver rystet.


Valget som i helt sikkert ikke har kunnet undgå at se, så vandt Donald Trump præsidentvalget i tirsdags. Jeg er sådan set fløjtende ligeglad med hvem der er præsident, men det lader ikke til at mine venner på facebook er. Jeg vil lade dem om det, uanset hvordan man vender og drejer det, så har han altså vundet valget på redelig vis. Og bare rolig, jeg frygter ikke for at der udbryder borgerkrig. Tværtimod, Jeg tror Massechusetts (og derved Boston), hvilket meget i sig selv - hvilket er rart, og passer mig fint!


Nå - tilbage til arbejdet! Kan i have det godt, jeg har det fantastisk!
Kram og kys: Rasmus


Nattebillede fra broen der går over Charles River. Lang lukketid.
Nattebillede fra broen der går over Charles River. Lang lukketid.
Hancock Tower og Boston Back Bay. Taget fra Cambridge Siden. Det var ikke dette højhus vi var oppe i.
Hancock Tower og Boston Back Bay. Taget fra Cambridge Siden. Det var ikke dette højhus vi var oppe i.
Dagen hvor jeg gik til CambridgeSide Plaza for at købe filtret til kameraet. Se lige hvordan farverne er pæne, og spejler sig i vandet. Mere af det tak!
Dagen hvor jeg gik til CambridgeSide Plaza for at købe filtret til kameraet. Se lige hvordan farverne er pæne, og spejler sig i vandet. Mere af det tak!

Ikke alting er større i USA.

Så har jeg snart været i USA i en uge - så langt, så godt! Nu er der 4 måneder og 3 uger til at jeg vender næsen hjemad, hvis man ser bort fra min sviptur i julen - men den er så kort, at jeg ikke engang når at vende min døgnrytme, så den tæller ikke.

Igår var jeg til frokost med Mario (og hans kone Oksana), på universitetets Faculty Club, intet mindre. Den ligger på 6. etage af deres administrationsbygning. Hele etagen, er i øvrigt dedikeret til tidligere studerende på universitetet. Som Mario sagde, det er her de tager dem hen, når de skal have nogle penge ud af dem. For det er hele humlen ved de Amerikanske universiteter, det er penge maskiner.

I Fakultets klubben kunne man vælge ud fra et menukort, eller man kunne tage buffet. Jeg syntes buffeten så ganske god ud, så den gik jeg ombord i. Der var alt fra Lasagne til Dampet fisk, så der var rigeligt at vælge imellem. Desserten skulle og bestilles fra deres dessert menu, hvor jeg fik en "Apple Crisp med Vanilje is" - det eneste der var at sige om den, var at der var nok. Jeg tror der var ligeså meget dessert, som der var hovedret. På turen tilbage til kontoret kom vi til at snakke om hvad det kostede at studere i USA. På Northeastern, koster ét års studier, 30.000 dollars, og så skal du lægge 20.000 dollars fra, til husleje og leveomkostninger. Alt i alt, så giver man 50.000 dollars årligt, for at gå på universitetet. De penge kan man selvfølgelig låne, men se at komme fra universitetet, efter 3 år, med en gæld på omkring en million danske kroner, man så kunne begynde at arbejde af på. Dog skal det siges at lønningerne for folk med universitets uddannelser herovre, er ganske fornuftige at se på. For sjov slog jeg et job op (jeg ville syntes var interessant), og der var lønnen 150.000 dollars, årligt. Det kan være jeg skal sige det til næste lønforhandling...

Resten af dagen gik med et "gruppemøde" mellem alle dem jeg delte kontor med, og så gik turen hjemover. Dem jeg deler kontor med, arbejder med det samme som mig, bare fra en anden angrebsvinkel, hvor de bruger det til at finde ud af om folk går den forkerte vej i lufthavnen. Det er faktisk ret spændende. De kan bruge det til at detektere mønstre i hvilken vej folk bevæger sig. Det er ret fedt! I hele afdelingen, vil jeg tro vi er 15 mennesker, hvoraf halvdelen er fra Kina. Det sagde Mario i øvrigt også, der er næsten ingen amerikanere der tager en Ph.D., og der var endnu færre der læste til ingeniører. Langt størstedelen af amerikanerne vælger at læsse Jura eller uddanner sig til at arbejde for sundhedsvæsenet - for det er der langt flere penge i. Det er lidt spøjst, men vi har samme problematik i Danmark.

I øvrigt nævnte han, at størstedelen af de ingeniører der var ansat i amerikanske virksomheder, var fra udlandet (hvoraf Kina og Indien, klart vejede tungest).

Jeg havde besluttet mig for at lave aftensmad, sådan ordentligt, da jeg efterhånden syntes det var på tide. Jeg havde egentlig tænkt at lave lasagne, men der mangler et fad der er stort nok, så det blev til en lasagnette (tror jeg det hedder) istedet, med salat til. Tanken var egentlig at jeg gerne ville tabe mig mens jeg var i USA. Og ja - du tænker sikkert at det er umuligt at gøre i et land hvor sodavand er billigere end postevand, men jeg tror det kan lade sig gøre. I weekenden skal jeg have fat i et par løbesko, og så skal foden ellers i gang. Jeg vil enormt gerne om jeg kan løbe 5 kilometer når jeg kommer hjem engang. Det har jeg sat mig som mål. Så det holder jeg jer i øvrigt opdateret på!

Det med at alt er større i USA er i øvrigt ikke helt rigtigt! De gryder der er i lejligheden, er hvertfald mikroskopiske. Men hvorom alting er, så smagte maden fantastisk - og jeg tror jeg som den eneste i Boston igår, spiste hjemmelavet mad!


Billeder:

img_20161103_182847
Den mindste af gryderne.. Jeg har set kaffekopper der var større!
img_0383
Aftensmaden - billeder er i øvrigt taget med mit kamera, det er derfor det ser så pisse skarpt ud!
img_20161103_082831_1-1
Mit skrivebord! Eller "cubicle" hedder det vel på amerikansk.

Første "rigtige" dag på Northeastern.

Igår skrev jeg ikke noget - primært fordi jeg ikke havde noget at skrive! Men jeg vælger nu alligevel at skrive lidt i dag.

Jeg havde igår min første "rigtige" dag på Northeastern, hvor jeg ikke skulle lave hverken papirarbejde, eller til et eller andet informationsmøde omkring mit visum. Dagen startede som de andre, men da jeg kom ud af døren, var vejret markant anderledes end det plejer at være. Det var så varmt, at man nok egentlig burde have haft shorts på. Det var lidt mærkeligt, når der dagen forinden kun var 3 graders varme. Deres temperatur skala, måler i øvrigt i Fahrenheit. En skala der ikke har noget som helst fysisk bundet op på sig.

Historien går, at en mand engang tænkte "puha, her er godt nok koldt", og satte det som 0 grader og så en dag hvor han syntes det virkelig var varmt, satte han som 100 grader. Det virker lidt fjollet når man tænker over det. Når der er 32 grader Fahrenheit, så er der 0 grader Celsius (som er det vi måler i i Europa). Det skal man lige vænne sig til, men amerikanerne er jo vokset op i det, så de syntes nok det giver mening.

Jeg tog på universitetet, og fik faktisk nået en del, blandt andet fik jeg lavet nedenstående:

Snippet fra mit skrivebord.
Snippet fra mit skrivebord.

Det er et udsnit fra mit skrivebord med det stykke kode jeg fik lavet. Kort fortalt, så udregner det en moment-matrice (er tanken hvertfald). Et moment er et udtryk der bliver brugt i matematik, og er ikke som dem vi forstår fra fysik. Man kan regne flere forskellige momenter, og det første moment er værdien selv, det næste er gennemsnittet for værdien, og så variansen for værdien, så "skævheden" af værdien, "kurtosen" for værdien (den beskriver hvor tung værdien er - omtrent), og så vokser de ellers deropad. Det smarte ved at regne sådan en matrice, er at man får flere informationer ud af tallet, end bare tallet selv. En analogi (der ikke er den samme), kan eksempelvis være når du kører i bil.

Bilens position er en værdi, hastighed er en værdi (som er din positionsændring over tid) eller acceleration er en værdi (ændringen af hastighed over tid). I øvrigt hedder ændringen af acceleration over tid jerk, og de næste i rækken er snap, crackle og pop. Det begynder måske at være lidt abstrakt at tale om, fordi man ikke direkte kan forholde sig til det, men til eksempel, så vil du oftest minimere din acceleration i en bil, fordi det slider mindre på motoren.

På samme måde, kan man analyserer hvordan et tal forholder sig til et andet tal, ved at analysere alle de her ting over tid. Og det er egentlig målet. Det store problem, er nu at matricen jeg beregner (den der hedder momentOutput), er singulær. At en matrice er singulær betyder, på godt jysk, at den er unik. Det problem jeg sidder og bakser med, er at udregne den "inverse" af den. Problemet er at man ikke kan beregne en invers af en singulær matrice. Men man kan beregne en matrice der minder om det, og det skal jeg så lige have løst.. Mon ikke det kommer lige pludseligt.

I dag (3. November), har Mario inviteret mig på frokost, og så skal vi have styr på at jeg kan få mig et adgangskort til bygningerne, så jeg kan komme ind og ud, hvis jeg pludselig skulle få lyst til at tage herned midt om natten.

Kan i holde jer muntre! Afhængigt af om jeg kommer ud og tage billeder i aften, så kan det være jeg skriver igen! Kys og kram.
/Rasmus

En myte eller 2, om USA..

I dag havde jeg min første rigtige dag, så der er egentlig ikke så meget at skrive om - men jeg tænkte jeg lige ville skrive et par linjer omkring de observationer jeg har gjort mig. Jeg tænkte lidt at be- og afkræfte nogle myter og ting man har hørt om USA.

  • Er cola billigere end vand? Ja - du skal ikke lede længe før at du finder et supermarked der har 2 liter Coca Cola på tilbud til 0.99 dollar (cirka 7 kroner), det er som jeg lige regner det ud, samme pris som i Tyskland. Til gengæld koster 2 liter flaske vand, altid 1.49 dollars.
  • Kører alle i trucks? Der er ingen tvivl om at Amerikanere kører, selvom de bare skal 500 meter. Dog er jeg overrasket over hvor mange "almindelige" biler der kører rundt herovre. Dog er mængden af ENORME pick-up trucks, stadigvæk dominerende. Jeg har endnu til gode at se den første VW Up!.
  • Benzin er næsten gratis? Her må jeg igen bekræfte det! En gallon (3.8 liter), koster 2.6 dollars (17.5 kroner). Hvilket giver en literpris på 4.6 kroner. Det er noget billigere end hvad man giver i Danmark. Men dog må jeg inddrømme at det stadigvæk virker dumt at køre rundt i en pick-up på størrelse med en bus, specielt når man skal køre rundt i en by.

Mens vi snakker om bilerne, så kører amerikanerne "spændende". Jeg kan ikke helt afgøre om der er regler, og i så fald, om de bliver fulgt. I Boston er der mange vejkryds, hvor der ikke er lysregulering, men hvem der har fortrinsret tror jeg ikke de er enige om. Folk kører lidt frem, og så er der pludselig én der bestemmer sig for at køre, og så får vedkomne lov til det. Det er vel en slags jungle-lov, hvor den største og hurtigste kommer først over krydset. Intet under at mange af bilerne er halvt ødelagte. I øvrigt skal de ikke synes ligesom i Danmark.

 

Noget andet, der fylder meget i nyhederne i Danmark, fylder overraskende lidt i nyhederne herover, du gættede rigtigt, valget. Selvfølgelig har de nogle debatprogrammer, men der er faktisk flest reklamer for deres "stats-valg", jeg tror det tilsvarer vores regionsvalg. Dog handler ingen af reklamerne om hvad den enkelte politiker står for, men om hvad de andre har gjort af dårlige ting.. Det virker lidt underligt, og handler egentlig ikke om politik. Men sådan er det.

Her til aften har jeg snakket med Camilla, det var nu dejligt at se hende! Jeg må ærligt inddrømme at jeg savner hende - men lige nu, er der 1000 ting omkring mig, så det har ikke helt bundfaldet sig endnu, men det kommer stille og roligt tilbage. Nu kan jeg så småt begynde at se frem til jul, og så at hun skal med på besøg herovre!


Billede:

Da det meste af skrivet har handlet om biler, har jeg taget et billede af en ringvejstilkørsel her til aften.

img_0378
Tilkørsel til en ringvej der går igennem Boston. Jeg er lidt træt af at billedet ikke er taget i midten, men i højre side (udenfor billedet), står der et åndssvagt skilt, som lyste helt vildt op. Men nyd det, råt og uredigeret.