How can we udpate the "AAU"-model?

Tuesday evening, I had the chance to dine with two professors from Aalborg University, where we had a chance to discuss the subject of how a masters educations could be structured, if anything was possible!

Well, we quickly reached consensus that the current system is flawed, and is run on a "we know best, what the students and the industry wants". Well, do you now? I recall on my masters degree in Control and Automation, that we had courses, which seemed most of all like a mis-fit. Courses which didn't interest any of us, but we "had" to follow, cause it was part of our curriculum.

One idea, was to just liberalize the s*** out of this old-fashioned silo way of thinking, and instead of having a defined set of rules, let the students themselves define the rules. Instead of forcing everybody to follow the same path, just let people assemble their own education, like LEGO blocks.

The idea couldn't leave my head, which is why i'm now writing this piece. Not only would this create more motivated students (by removing the courses that you don't want to follow), but it could also create a much more dynamic curriculum. Courses on which less than 5/6 students had signed up, would not be run - which would aid in removing courses which didn't interest any students, and really interesting courses, could have as many as 100+ students per course! I know this is roughly how they run their universities elsewhere, but why are we not pursuing this idea at Aalborg University?

"But Rasmus, aren't you forgetting that at freshman on 7th semester won't be able to understand Lyapunov theory"? I haven't forgot it, i just haven't mentioned it yet. This could easily be overcome, by setting requirements to the individual courses as: "If you want course B, you need course A". In that sense, you still provide the students with the option, but you can also guide them in the direction you want. Toss in all the PhD courses, and I think we're moving towards a system, that could provide some really interesting candidates, not only for academia, but also for the industry! At least, if I was able to, my masters degree would have been a lovely combination of control systems theory, mixed with machine learning, AI and software development!

I think what i'm aiming at, is that its time to give up on hopeless conventional systems. Flip everything upside down - and give students the opportunity to create their own educations.

And on that note - I also have an idea for a cross-disciplinary free-study activity, but i'll keep you posted on that, once we get settled in Aalborg!

All the best,

Whats the fuzz with AI?

A lot of people blindly swallow the medias portrait of Artificial Intelligence and what it can be used for, and I get why. The mathematics involved in Neural Networks are so complex, that not even the people who invented it knows exactly what is going on. By all means, it is artificial.

But even if you haven't obtained an honorary doctorate in mathematics for your findings in set-theoretic definitions of natural numbers, I think it's important that you learn the basics, and then use this to filter the  bs-image the media portrays it as.

First, you need to remember the fact that a computer is able to do repetitive tasks over and over, for ever and ever. It will keep doing the same task, without getting tired, and without asking for a break. If you feed it the same inputs, it will produce the exact same outputs. Humans could essentially do the same, but as we all know, humans are prone to, at some point, make an error. If you're working as an archivist, your ability to file stuff, will on any given day be influenced by many factors. Did you sleep well, was your coffee to hot, is your girlfriend an idiot, your age, your vision, the sun, etc.. I think you get it, the list goes on! Whereas a computer isn't influenced by anything.

So, when someone states that an AI algorithm is going to solve everything, think bullshit. Two things:
1) The AI is only as good as the guy who developed it.
2) AI is currently not able to "learn".

I won't bother addressing the prior as this is obvious. But number 2 is interesting. People use the term "learn" about algorithms. What they fail to mention, is that it has nothing to do with learning. It has everything to do with finding the best response based on the inputs. Now keep in mind, all responses have to be pre-programmed into the algorithm. In that sense, it does not learn, it just searches through possible options, and then selects the "best" response. Now, if there is no "best" reponse, the algorithm can do anything. In the AlphaGo documentary on Netflix (seriously watch it, its really really good), the algorithm does something stupid in the 4th game against Lee Sedol. Here AlphaGo chose the wrong option. This move would have never been made by a human being.

What i'm trying to get at, is that AI is really good at solving typical repetitive tasks, and at it, it will beat any human, any day! But the inputs that cannot be fixed by the algorithm, still needs the human mind. And the last bit, is what the media (and a lot of the C-level executives that walk around) forgets. I hope this small piece of writing have shed a little light on the matter.

I'm really fond of AI, and it what i do for a living, but knowing what it cannot be used for, is more important than knowing what it can be used for! Because it surely isn't a tool for everything.

I'll finish this piece of with a quote.

"If you only have a hammer, everything become nails"

Have a good weekend!

What is it with the refrigeration industry?

It's posted a lot online, that companies need to create "value" for its customers. But what about value for the industry as a whole? I work for a small company in the south of Denmark, where we (primarily) develop interface- and control modules for the refrigeration container industry. We're owned by a larger German corporation, who happens to produce compressors for the aforementioned industry.  As we're a sub-contractor, we can't directly influence the direction in which the industry should go, and (sort of) have to adapt to the desires of our customer.

For those of you who know how refrigeration systems work, great! For those of you who don't, I'll try and explain it briefly. A refrigeration system, works by exploiting the properties of a refrigerant that changes phase (it changes from liquid to vapor to liquid ... you get the idea). When a liquid changes from a liquid to a gas, it "absorbs" heat, which can then be transferred in a gaseous state, before being released again, when the gas re-condenses into a liquid. This cycle is then repeated, over and over again. This way of "refrigerating", have been known for the past 100 years, and have barely changed a bit.

About 100 years prior to the invention of refrigeration systems, as we know them - a Frenchman named Jean Peltier discovered, that when a current passes through a closed electric circuit, heat can be absorbed on one side, and dissipated on the other. However, little research have been put into the research and refinement of this idea since. Think about it, rather than having a refrigeration system, where you constantly have to use energy, on changing the state of a refrigerant, increase the pressure, etc., you could have a refrigeration system almost without mechanical parts. No moving parts, no leakages, no expensive compressors. All you input, is electrical current, the rest happens by itself. Thermoelectric Refrigeration, ladies and gentlemen.

"But why haven't we embraced this technology yet?". The main reason, is that it is less efficient, than conventional refrigeration. Generally, the efficiency is roughly half that of conventional refrigeration. However, considering, that almost no research have been put into developing this technology, 50% efficiency, is alarmingly high. Annually, the refrigeration society hosts several conferences, workshops, expos, and what have you not, but little is done, in terms of radically changing the way we see refrigeration systems.

Think about it, a refrigerator, that is silent.. Runs off of electricity, potentially "clean" electricity. To me, it seems like a low-hanging fruit, that no one wants to pick. Someday soon, somebody will, and they will change the way we refrigerate, for ever! That's value!

All the best,

*** SÆLGES ***

Da vi flytter til Aalborg, sælger vi lidt løst og fast!

Spisebord + Stole fra Jysk (fra 2015)
Prisforslag: 2000 kroner.

Ligeledes sælger jeg også mit spisebord og mine spisebordsstole fra Jysk (mener jeg, ellers er de fra Idemøbler). Bordet er egetræsfarvet, og man sidder fantastisk på stolene. Dog skal slid-dupperne på bunden af stolene skiftes. Ligesom sofaen er bordet ikke brugt særlig meget. Der er en lille rids på bordet, fra en Ikea pære der sprang en sen nat, men den kan ikke ses, med mindre man leder efter den.

iPhone 5 (fra 2015)
Prisforslag: 1500 kroner.

Står du og mangler en "ny" telefon - eller har du en søn/datter der godt kunne bruge en telefon, som ikke vælter budgettet. Så kan du købe min gamle. Det drejer sig om en iPhone 5 fra 2015 - den har lidt brugsridser (som på billedet), men fungerer derudover som ny. Den fik i december 2016 nyt batteri samt en ny skærm og har ikke været i brug siden. Så den er nu som en næsten ny telefon. Jeg vil gerne lægge et cover med i handlen.

iPhone 4s (2011)
Prisforslag: 700 kroner.

Derudover, sælger jeg også min gamle iPhone 4s. Selvom den er en smule ældre, fungerer den stadigvæk som var den ny. Prisen kan vi handle om, men hvis du mangler en billig telefon, så sig til. Den har altid været i cover, og ser derfor også ny ud.

Skriv endelig hvis der er spørgsmål! Jeg kan kontaktes på og Facebook ellers kan mit telefonnummer nok også rekvireres!

God dag!

Science - its "just" a game with unknown rules.

A few days ago, my girlfriend asked me what defines science.

In the moment, I answered with it being a desire to push the boundaries of what we're able to do as people. But over the weekend, I've come to the conclusion that it only partially answers the question. This morning, I think I cracked it - but hopefully, other people have reached the same conclusion, I haven't looked into that.

Imagine that i've invented a card game, and that you and 3 friends are invited over to play it. You know it uses a regular card-deck of 52 cards +  the 3/4 odd jokers. Unfortunately, as you arrive, i've lost all vocal capabilities, and are only able to say yes and no. Its then your task to figure out the rules of the game so you can play it. 

This is exactly what science is about. We live on this planet, with the ressources we have available, and try to figure out the rules of the game. Gravity is a brilliant example of a rule. Gravity cannot be proven, (the National Science Foundation are getting close),  but they just seem to fit the game, so science have accepted gravity as a rule, and added it to the rulebook. Science is really about discovering these rules, and, as in any game, figure out how the fules can be used to our advantage, so that we can win the game.

A problem arises however, when we think we've discovered a rule. Imagine that the "game" we're playing is black-jack. We might have figured out, that the card-value equals the value printed on the card (with J=11, Q=12, K=13). This works fine, until we figure out that aces both count as 1 and 11. This new "rule" we discovered, allows us to change our strategies, if an ace is in play. However, discovering that we're able to use aces as such, is not an easy task. Its the same with the jokers, are they in the deck or not? Lets leave this to the scientists.

Science, is the one field, in which, we currently, are not able to define the rules ourselves, and that is what makes it so interesting. Law and Politics, are governed by rules we make ourselves, and succeedes in this, to some extent (depending on where you fall on the political spectrum). This do, also cause some problems, as one person might change the rules to his/her benefit. Nobody benefits, but the person changing the rules. Well, luckily that's not my cup of tea.

Now, I have to get back to figuring out the rules of my PhD work, I just thought to clear it out of my head, and publish it on the internet. For everyone to see!

Have a good week!

AI - what's the fuzz all about?

Today, I read an article from the MIT Technology Review, called "AIs PR Problem". The article is about how Artifical Intelligence (AI) is being portrayed by the movies, and what is really happening in the world - and i can only back the findings.

Currently, the state-of-the-art methods, being worked on at universities, are nothing more, than ways to search through trees, very fast (its simplified, I know, but stay with me). It is not far from how human brains work, but it still doesn't do the trick. Take a spoon for an excample. When you look at it, you instinctively know, that you usually use it for eating, but you can also use it for other things. You also know, that you use the spoon with your hands (or feet, if you're taught it). This is deeply encoded into your brain, and you do it, without thinking about it.

Walking, is another example. When you walk, you're actually constantly in a state of falling, and you move one foot in front of the other, to prevent you from falling over. So how is it, that babies can learn to walk, when we cannot teach a computer to do it properly? It all boils down, to the definition of a computer. A computer is really good at moving bits. A bit is either a one or a zero. Think of it as a switch - the light is either on or off. The way we try to teach a robot to walk, is that we set up a series of rules, and then program it to the computer. These rules mimic the physics involved in walking. However, as we can only turn stuff on or off, it will be impossible for a computer to mimic human walking, with the methods we currently use.

These methods, are really good at doing doing things that are inherently logic. Chess, go, and most of the games in existence, are based on logic. And this is why computers are so good at them. And this is also why they are good at beating humans at them. But to evolve from a "on/off" paradigm, to something "on/partially on/partially off/off" is a huge step. Quantum computing, is a leap in that direction. Researchers are working on methods that evolve the bits, to assume more values than "on/off" - but what programming methods can we use?

At the department i'm visiting currently, they are really good at doing motion detection, image analysis and so forth. And they're constantly striving to make the methods better. The problem still remains however, we're still developing ways to search through a logic tree. A person is able to watch a game of sports, and (assuming you have an idea of the sport), figure out what it is about. A computer wouldn't be able to do so. And this is where we need to head, for true AI to be developed.

I think AI should be defined in terms of creativity. To evolve your thoughts, you should be able to think "creatively". And this is where i think we should redefine the "Turing Test". If a computer is able to "evolve" on thoughts, it can be defined as intelligent. We need to teach computers to think, rather than do tedious tasks for us. That's when we will evolve!

We're not there yet, and i don't think we're close! But the important part, is that we're going! If you have to eat an elephant, you have to do it one small bite at a time.

Anyway, its saturday night, i've had a few glasses of wine - but its an interesting discussion, nevertheless! Actually, i think its a whole new field of scienc,e "intelligence science".

Do contact me if you want to discuss the matter - my mail is I'll reply as fast as possible.

All the best,

Jeg er kommet på internettet, i mere end én forstand!

Jeg sad i dag, lige og kiggede på den forskningsgruppe jeg sidder i sin hjemmeside, og gæt hvad! De har lagt et billede af mig op! Hvis du klikker her, så kan du se det! Det er ret sejt egentligt.

Jeg har så småt fået noget til at virke, og min vejleder i Danmark (Rafael), foreslår faktisk at vi skal publicere noget omkring det. Derudover, så har Mario sendt mig et paper de arbejder på, hvor de dog manglede nogle eksempler. Dem kan jeg sagtens hjælpe dem med! Så kan det ske at det også bliver en publikation. Det ville ikke være dårligt at have på CV'et.

Kort information om det jeg laver. I bund og grund, så går jeg ind og kigger på tætheden af en masse målepunkter, og så forholder jeg nye målinger til, om de passer til tætheden af de punkter vi i forevejen har. Hvis det ikke er tilfældet, så ved jeg at der er sket en fejl - og den kan man reagere på. Det smarte ved det hele er, at man bruger matricer. Og hvis man laver et sparsitetskort over matricerne, så kan man få nogle flotte figurerer frem. Jeg har vedhæftet en sådan figur. En blå plet betyder at det tal der står i matricen er forskelligt fra nul. Når de varierer over tid, kan de generere nogle fantastisk flotte mønstre.


Nå, det må være nok for nu!

God weekend derude!

Kortere, og flere opdateringer!

Jeg må hellere komme igang med at lave flere opdateringer, og så skrive lidt mindre!

Meget kort:  jeg bestilte i mandags et par sko fra Under Armour. De var på tilbud til $45 (rundet af), og var med fri fragt. Det er et par løbesko, med en rød front på. Modellen hedder vistnok Flow Twist, men det er underordnet. Jeg havde ikke lige set hvor de sendte dem fra, men de er åbenbart sendt fra et sted i Californien (jep, den Californien der ligger på den modsatte side af USA). Jeg har løbende modtaget information om hvor skoene nu var landet, og jeg har nedeunder plottet det ind på et kort. effektivusa

Kort sagt, så har mine sko på 4 dage bevæget sig 2640 miles. Om det er med lastbil, tog, fly eller hvad, skal jeg ikke kunne sige. Men umiddelbart tænker jeg, at fragten koster mere end de sko jeg nu engang har købt. Når engang de lander, har de rejst 4800 kilometer. Hvis ud tegner en streg fra Danmark, og 4800 kilometer ned ad, så ender du et godt stykke på den anden side af den Nigerianske grænse.

Det er utroligt! Det er i øvrigt med fri retur hvis jeg ikke kan passe dem. Jeg håber nu at jeg kan - det er næsten at sløse med miljøet hvis de skal hele den lange vej tilbage igen. Og i Danmark skal det koste mig 8 kroner at sende et brev fra Aalborg til Sønderborg (med B-post) - og der er 305 kilometer. Der er et eller andet riv-ravende galt! Eller også har jeg bare været heldig!

God dag alle sammen!

Jeg skylder vist en opdatering for min 3. uge i USA.

Så må jeg hellere komme med lidt tekst! Det skylder jeg vist den hungrende skare af fans!

Mandag og Tirsdag var ikke så begivenhedsrige, så dem er der egentlig ikke så meget at skrive om. Dog skal det siges, at det i sidste weekend gik op for mig, hvor langt væk jeg egentlig er for det hele. Det var min mors fødselsdag (eller, den blev fejret der), og jeg var ikke med til festen. Det er lidt synd at jeg går glip af det, men hvad - jeg må få det bedste ud af det jeg kan!

Onsdag derimod, var det aftalt at vi på kontoret skulle ud og spise, fordi Yong-Feng havde fået et job, og skulle forlade os. Som navnet antyder, er hun fra Kina, og vi havde fået en anden kineser til at stå for bookningen, så sjovt nok skulle vi på en kinesisk restaurant. Først havde de glemt at invitere mig - men det fik de rådet bod på. Vi skulle på "Shanghai Gate" - en lille restaurant der ligger i et område af Boston der hedder Brookline. Det er en slags forstad der er blevet spist af Boston. Lidt ligesom at Gug er blevet spist af Aalborg. Jeg forlod kontoret ved en 17-tiden, fordi jeg gerne ville hjem med mine ting, aftalen var at vi skulle være der klokken 19, så det kunne jeg sagtens nå.

Dog kom jeg hjem, og havde lige brug for at sidde og tømme hovedet i 5 minutter, det blev så til en lille lur på 15 minutter, og jeg havde sådan set lidt travlt. Jeg skulle jo også lige finde ud af hvordan jeg kom derud og sådan. Dog viste det sig, at det lå lige overfor et stop med deres undergrundsbane (der i forstæderne dog kører over jorden), så det var ikke særlig svært. Stoppet hed Harvard Street. Jeg tog en skjorte på, og begav mig op imod toget. På vejen stødte jeg på Taleb og Bengisu (2 andre phd studerene fra afdelingen), så jeg havde dem at følges med. Dog kunne vi hurtigt se, at vi ikke ville komme til tiden, da der gik 10 minutter før toget gik, og så ville det tage yderligere 25 minutter at komme derud. Men frem kom vi. 20 minutter for sent.

Dog var de ikke alle sammen kommet endnu, så det var egentlig fint nok. Da alle var kommet, skulle vi bestille. Og da det var en kinesisk restaurant, foregik det selvfølgelig på kinesisk. Jeg havde dog sagt at jeg spiste alt de bestilte (eller, jeg ville hvertfald smage på det), specielt deres dumplings. Så Mengren (ham der havde booket), fik bestilt en masse mad, og de blev seriøst ved med at komme med mad ind, selvom der ikke var plads på bordet mere. Det var virkelig sjovt at se. Jeg har lagt et billede op, der viser hvor meget mad der var tilbage, da vi var færdige med at spise. Og i øvrigt er det også et billede af alle i afdelingen. Mario (min "vejleder" herovre, er nummer 3, i venstre side. Jeg sidder i samme side, helt nede for enden.

Jeg fik både smagt på and, dumplings, suppe dumplings (dumplings med suppe inden i), oksekød, kylling i sovs, noget underligt majsbrød der smagte af cornflakes, suppe, nogle underlige grøntsager der lignede agurker i en sovs der lignede slim, lions head (kinesiske frikadeller), kylling med sesam, oksekød med sesam, fed gris, tynd gris, tofu samt salat og ris. Maden var super god! Men de drikker åbenbart te til deres aftensmad, det syntes jeg var lidt specielt. Men sådan var det nok. Jeg fik snakket en del med én, som ikke rigtigt er i afdelingen mere, men blev færdig kort før jeg forlod den. Han var fra Tyrkiet, og egentlig enormt hyggelig at snakke med.

Da vi skulle hjem, spurgte personalet om vi ville have mad med hjem, og det sagde de alle sammen ja til - og så syntes jeg ikke det var så underligt hvis jeg også sagde ja. Så jeg endte med at få en bøtte ris, oksekød med sesam i sur/sød sovs, og en dumpling med hjem! Så var aftensmaden til dagen efter reddet. YES!

Torsdag var ikke særlig begivenhedsrig. Der skete ikke så meget der er værd at skrive hjem om! Eller jo - jeg fik faktisk skrevet hjem. Jeg har sendt nogle postkort over dammen, og håber at de kommer frem! Det tror jeg hvertfald Nicklas og Natascha bliver glade for! 🙂

Om fredagen havde vi aftalt at vi ville ud og have en øl! Det havde jeg set frem til - bare for at møde folk udenfor arbejde, og se dem bedre an. Da klokken blev 19, forlod vi kontoret, og gik imod en bar der hedder Connor Larkin, det er en sportsbar, hvor man kan få øl og mad, så det passede sådan set fint nok med at jeg var sulten. Jeg fik nogle sliders, som er miniburgere, med pommes frites til. Det smagte okay, men jeg forstår ikke hvorfor de lægger tilbehøret til burgeren udenfor, så man selv skal samle den. Men det er nok noget amerikansk. Til maden, fik vi bestilt nogle kander med øl. I øvrigt, jeg glemte vist at skrive hvem der var med. Vi var Bengisu, hendes søster (som var på besøg), jeg tror hun hed Özun, Wen, Angels, Sadjan og en der hed Maya (Angels ven fra MIT). Det var super hyggeligt. Og de 2 kander øl, blev hurtigt til flere.

Da vi kom, skulle vi vise ID, jeg syntes det var underligt, men de må åbenbart tro jeg er for ung. I løbet af aftenen, lagde jeg mærke til at de tjekkede ALLE der kom ind, selvom man tydeligt kunne se at vedkomne var længe over 21. Det er åbenbart loven at de skal spørge ALLE. Det syntes jeg er fjollet, der kunne man godt spare noget tid. Vi hyggede os dog, og det var det vigtigste. Jeg gik derfra, og følte mig mere "som en del" af dem, det var sådan set det vigtigste! Man kan ikke stole på folk der ikke kan tage med på en bar, om de så bare vil drikke cola er fint med mig - men jeg syntes de skal tage med. Det sociale er trods alt vigtigere end folk gør det til.

Da vi skulle hjem, ville nogle af de andre dog gerne videre til et sted der hedder "Our Place" (vores sted). Klokken var cirka 1, der var hvertfald en halv times kø for at komme ind, og de lukkede klokken 2. Jeg sagde at det ikke kunne svare sig at vente, og at jeg hellere bare ville hjem så. Det var de andre sådan set enige i - så vi gik hver til sit. Det herlige ved at komme hjem så sent - var at jeg lige kunne ringe til Camilla, da hun var stået op, og var ved at gøre sig klar til at skulle på arbejde. De var dejligt lige at se hende, og så lægge mig til at sove!

Da jeg stod op, hang jeg lidt i bremsen, men tænkte at jeg hellere måtte komme igang med dagen, og komme ud og lave noget. Så jeg hankede op i mig selv, hoppede i bad, og tog mit kamera på skulderen, og smuttede afsted. Jeg ville egentlig havde været forbi en fotoforretning, men kunne ikke finde den, så jeg besluttede mig for at vende snuden vestpå, og komme ned i parken i midten af byen. Der er cirka 3 kilometer derned, og vejret var strålende. Langs vejen (Commonwealth Avenue), er der de fineste huse på begge sider, og en sti i midten. Da jeg kom ned i parken, var der fyldt med turister (og mig), der gik og tog billeder af ting. Jeg bemærkede at man åbenbart ikke må gå på græsset. Det forstår jeg ærlig talt ikke, hvad skal det ellers være der for. Da jeg skulle hjem, havde jeg egentlig ikke helt bestemt mig for hvilken vej jeg ville, så jeg kunne ligeså godt bare far lidt vild, og så se om jeg kunne finde hjem. Jeg fik en lidt underlig vej, og endte i noget der mindede mest om en baggyde, men endte ved det højhus jeg tidligere har lagt et billede op af, og så var det faktisk ret nemt at finde hjem. Højhuset hedder "Hancock Tower", og er angiveligt et af de første højhuse i USA (der har glas på ydersiden). Det fede er, at alt spejler sig i højhuset, så man kan virkelig få nogle billeder med fede effekter på.

Da jeg kom hjem, fik jeg en lur, og så slappede jeg af resten af dagen, med at se fodbold.

Søndagen (i dag) er primært gået med at handle ind, og så få lavet noget arbejde jeg skal lave for Sønderborg Kommune, i form af at hjælpe nogle hold der er blevet udvalgt til iPrisen (iværksætter prisen). Der er nogle sjove idéer, og der er stor forskel på dem. Det er ret morsomt egentlig.

I øvrigt, da jeg handlede ind - bemærkede jeg, at 2 liter mælk koster 3 dollar. 12 dåsecolaer koster 6 dollar. Jeg syntes det er smartere at have en dåsecola, end at købe en 2-liters cola. De er lidt nemmere at håndtere.

Nå - jeg må hellere komme videre! Men hyg jer! Jeg håberat kunne skrive noget oftere, så der ikke kommet så meget.

Kan vi ikke prøve at være seriøse? Jeg er nød til at lige at ventliere..

Knowledge, is the life of the mind.

Jeg er nød til at få noget luft.

Når jeg læser ned igennem mit facebook feed, handler størstedelen af det om hvorvidt udfaldet af det amerikanske præsidentvalg var godt eller skidt. Jeg vil ikke bekende kulør, for dybt nede, ved jeg godt at jeg hverken kan gøre fra eller til. Jeg er ikke amerikaner og jeg har ikke stemmeret i Amerika. Men alligevel, virker det som om at retfærdighedshæren på Facebook alligevel skal ytre deres meninger omkring præsidentvalget. Stop det.

Det folk glemmer, er at amerikanerne, ganske som vi i Danmark, har demokrati. De har altså valgt deres præsident på demokratisk vis. De har brugt deres ret til at stemme, og har i fællesskab truffet beslutning om valget. Det har så fået facebook til at koge over. De fleste af dem det koger over for (i mit nyheds-feed), er ligesom jeg, ikke amerikanere og har heller ikke stemmeret i Amerika. Hvorfor skal de så blande sig overhovedet? Det er fuldstændig ligesom da englænderne meldte sig ud af EU. Facebook kogte over med opdateringer omkring hvor dumt det valg var for englænderne, men præcis som i tirsdags, var de fleste hverken englændere, eller havde mig bekendt stemmeret i England. Stop det!

Til sidste valg i Danmark (Europol valget) var der præcis de samme problemstillinger. Politikere og journalister, ind over en kant, begyndte at beklage sig over danskernes beslutning. Og straks efter, begyndte journalisterne at "undersøge hvorfor vi havde stemt som vi havde gjort". Det hele blev lidt som om at danskerne var dumme, fordi vi ikke mente det samme som (nogen af) de 179 mennesker der sidder på Christiansborg. Stop det.

Så sent som i dag, så jeg en politiker dele et opslag på facebook, hvor han klandrede en person der havde lavet et opslag. Opslaget blev klandret fordi forfatteren ikke var super god til at bruge grammatik. Manden havde en pointe han ville ud med, og så skulle han hænges ud fordi han ikke var særlig god til at stave. Budskabet i hans besked var ikke til at misforstå, så om han havde brugt et stort eller et lille bogstav, var sådan set fuldstændigt ligegyldigt. Stop det.

Kan vi ikke begynde at tænke os om før vi trykker på "slå op" knappen. Det er forståeligt at man ikke er enig i alle ting der bliver stemt om - men acceptér det og kom videre! Det er som om at vi er blevet en nation af pædagoger hvor ALLE skal høres. Det er der altså ikke plads til. Folk tror at fordi de har skrevet noget på facebook, så gør det sig gyldigt i virkeligheden også! Nej! Hvis du er utilfreds med noget - så gør noget ved det, eller hold din mund. At lave et opslag på facebook, ændrer ikke noget, andet end at behovet for at få lidt erkendelse får et boost. Stop det!

Jeg vil foreslå at købe "Hvem har flyttet min Ost" - den tager en time at læse. Og mon ikke de fleste vil kunne nikke genkendene til de fleste ting der står i den (glad smiley smilefjæs).

Nå, nok med de sure opstød! Videre til det jeg sidder og bakser med!

Jeg har efterhånden fået det jeg sidder med til at virke ret godt. Nu kan jeg hvertfald, ud fra en masse data, bestemme hvor godt systemet fungerer, ud fra nyt data (det vil sige når jeg får en måling). Problemet er følgende:


Jeg har en masse data (x1,x2,.....,xn), som jeg gerne vil udregne et polynomie (den inverse af Q), der bestemmer sandsynligheden for at mit system er i stykker (eller sandsynligheden for at det virker som det skal). Som jeg gør nu, udregner jeg en moment matrice (M), inverterer den vha. en Cholesky dekomposition, og kan herigennem udregne et polynomie Q som giver en værdi, afhængigt af om en ny måling hører til de andre målinger. Så langt så godt. Og det her virker, skal jeg lige hilse og sige. Men: som skrevet, vil jeg gerne vide hvad sandsynligheden er for at det virker. 

Det jeg vil, er egentlig at udregne noget der hedder en Christoffel funktion (hvis jeg har forstået det paper jeg sidder med rigtigt). Men kan man ikke gøre det på en smartere måde? Når nu vi i forevejen kender den kvadratiske form Q, kan den så ikke inverteres (Q er i dette tilfælde et polynomie af (x1,x2,.....,xn))? Det skal nok lade sig løse. En første tanke var at udvide vektoren v(x) til diag(v(x)), og så inverterer den, for at opnå den inverse af Q. Man kan så gange Q med en passende række og kolonne vektor bestående af ét, for at opnå sit polynomie. Men det virker ikke helt som det skal. Det må jeg se på. Fortsæt det!

Og så har jeg i øvrigt fået installeret så jeg kan lave en smart slider mellem billederne! Men jeg ved ikke lige hvor godt den virker endnu, så bær over med mig, mens jeg får det testet, og finder ud af det!